Borderlineforeningens gratis forum - drevet af foreningen

[Katrine]

Den journalist der fremlagde det spørgeskema om borderline her på siden, har nu sendt mig en mail med deres 2 færdige artikler. Dem lægger jeg på her, hvis nogen skulle få lyst at læsdem. Her er den første 'Ventetid i grænselandet':


Ventetid i grænselandet

Mange mennesker med “personlighedsforstyrrelse” har svært ved at få den rette diagnose og behandling.
På den ene side er de ikke syge nok, og på den anden magter de fleste ikke hverdagens små problemer.

Af Jacob H. Villumsen og Jan H. Backe

Gruppen patienter med personligheds-forstyrrelser, herunder den type man kalder ”borderline” er stigende. Mange tilbringer ofte 4-8 år i et grænseland. De ved selv at noget er galt, men de kan ikke få en klar diagnose, og dermed behandling. Det er en uholdbar situation, for både samfundet og det enkelte menneske.

Overlæge Aksel Grosen, som er specialist i personlighedsforstyrrelser på Psykiatrisk Hospital i Middelfart, kan nikke genkendende til at problemet med den lange ventetid.
“En af grundene er, at de forskellige personlighedsforstyrrelser er nyere lidelser, og i mange amter mangler der specialviden indenfor området”, siger han.

Han bakkes op af Rikke Bøye, klinisk psykolog ved “Center for personlighedsforstyrrelser” i Risskov ved Århus.
“Vi fik først en præcis Borderline-diagnose i 1980 - Derfor er den viden, der skal til for at kunne diagnosticere og behandle borderline endnu ikke så udbredt ”, siger Rikke Bøye og fortæller, at problemet er størst i de geografiske yderområder.

Katrine Hvissing, formand for en nystartet borderline-forening med 150 medlemmer, fortæller at det er vigtigt for mange at få stillet en diagnose. ”Folk, bliver virkelig lettede, når de endelig får papir på, at de har en lidelse, og at det ikke bare er noget de går og bilder sig selv ind”, siger hun. En undersøgelse foretaget blandt foreningens brugere, viser at der typisk går mellem fire til otte år fra første gang en bruger er i kontakt med psykolog eller psykiater, før diagnosen ”borderline” stilles.

Fejldiagnose gør det sværere
Det er ikke ualmindeligt, at disse patienter får stillet en forkert diagnose. Det er med til, at vejen mod den optimale behandling bliver længere.
Ifølge Rikke Bøye har omkring halvdelen af patienterne, som hun får henvist til centeret, fået en forkert diagnose et andet sted i det psykiatriske system.

Ifølge Aksel Grosen, bunder det i, at disse mennesker i første omgang kommer i kontakt med det psykiatriske system på grund af en depression. Derfor bliver det ofte den primære diagnose, selvom den ikke er korrekt”, siger han.
Man kan sagtens have depression uden at have personlighedsforstyrrelse. Det er først, når man har været i kontakt med systemet flere gange, at det bliver opdaget.
”Derudover kræver det specialviden om lidelsen og et tæt samarbejde med patienten for at finde ud af, hvor skoen trykker”, siger han.

Ifølge Rikke Bøye er en anden medvirkende grund til fejldiagnoserne skyldes, at psykiatriens traditionelle og erklærede målgruppe er skizofreni og depression. Sygdomme, som ofte kan behandles med medicin.

Medicin er ikke nok
Problemet med personligheds-forstyrrelser er, at de ikke kan kureres med medicin alene. Der findes ikke piller, som gør mennesker i stand til at håndtere følgerne af et eventuelt svigt eller misbrug, de har oplevet i barndommen. Derfor må der psykologisk behandling til. Det kan eksempelvis være samtaler, hvor kliniske psykologer hjælper patienten med at få større kendskab til sig selv og de mekanismer der styrer deres følelser. Det kaldes Kognitiv psykoanalyse. Det er en langvarig og omkostningsfuld behandling, der typisk tager mellem to og syv år .

Manglende samarbejde
Mange borderlinere oplever, at ventetiden også bliver forlænget, når kastes rundt mellem det kommunale og psykiatriske system. De bliver opfattet som besværlige og uregerlige. Ikke uden grund. Det kræver stor psykologisk indsigt, at gennemskue deres opførsel og håndtere dem på en måde, så der kommer noget konstruktivt ud af det. Hertil kommer, at der skal være et godt samarbejde mellem de forskellige sociale instanser. Men det er ikke altid, at dette samarbejde fungerer.

Socialrådgiver Moli Berthelsen fra Ungecentret i Ålborg oplever ofte, at unge mennesker med en personlighedsforstyrrelse, som henvises fra centret, afvises af det psykiatriske system. ”Det er et problem. Uden en diagnose, er det vores ansvar, og så er mulighederne for behandling begrænsede”, siger hun.

Flere og flere på venteliste
Borderline personlighedsforstyrrelse kommer typisk til udtryk i de sene teenageår eller i starten af tyverne. Det stiller store krav til det psykiatriske system.
Gennem mange år har ventelisterne været stigende.
På trods af der blev bevilliget ekstra 120 mio. kroner til børne og ungdomspsykiatrien i perioden 2003-2006, har det ikke været mulig at stoppe denne tendens. I dag er der mere end 2000 på venteliste til undersøgelse og behandling.
Århus er et af de amter der har oplevet en voldsom stigning på ventelisterne. Ifølge Bo Fibiger (SF), som er formand for Børne og ungeudvalget i Århus amt, er en af grundene en øget bevidsthed om de psykiske lidelser. Dertil kommer en tradition for, at familier med psykisk syge børn er flyttet fra yderområderne til storbyerne, for at få den rette behandling.

Mangel på speciallæger
Bo Fibiger mener, at den største grund til de stigende ventelister er mangel på speciallæger, som kan stille diagnoser.
”Indtil nu har det været psykiatere, som har stået for den opgave. Men da det tager tid at uddanne nye psykiatere, er løsningen at opkvalificere- og benytte kliniske psykologer. Det han man, med stor succes gjort i Norge og Sverige”, siger han.

Dette forslag er tidligere blevet fremlagt for sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen. Det skete d. 7 marts 2005 da Sundhedsudvalget forespurgte ministeren, om han ville støtte et sådant lovforslag. Men han afviste det, med henvisning til sundhedsstyrelsens anbefaling, om at de skarpe faggrænser skulle opretholdes. Begrundelsen var, at man allerede havde tradition for at arbejde tvær- og flerfagligt, og at psykologer typisk indgår i personalestabene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Det har ifølge Bo Fibiger, imidlertid ikke afholdt Sundhedsudvalget fra at genfremsende forslaget til sundhedsstyrelsen. Og denne gang er der ikke kommet et hurtigt standard-svar. ”Det tyder på at man nu overvejer forslaget grundigt”, siger han. Og mens det foregår, vokser ventelisterne fortsat.
_________________
Besøg min hjemmeside www.katrinevissing.dk

Den største kunst - kunsten at være menneske

*******************************************
http://www.youtube.com/watch?v=O3D-uZBxY1k

[tardelli]

Hvor og hvornår kommer de?
_________________
"Du kan ikke gå vejen, før du er vejen selv"

[siv]

Hej Tardelli og Katrine

JA, denne artikel ville da være FED at have med til vores fortræde for arbejdsmarkedsudvalget ikke ? evt, som bilag. Mon vi må det for journalisterne - ophavsret og alt det dér ?
Jeg ville også gerne læse den anden artikel, hvis du stadig har den Katrine.

Knus Siv

[Katrine]

Hej Tardelli og Siv!

Det er en gammel tråd, men det gør den jo bestemt IKKE mindre vigtig! Jeg ser lige, hvad jeg har, Siv, om jeg stadig har den - eller om jeg kan få fat i journalisterne, der lavede den - er vist snart blevet ekspert til at finde mennesker så det kan jeg jo nok...

MEN HELT KLART ET STORT JA!

Knus Katrine
_________________
Besøg min hjemmeside www.katrinevissing.dk

Den største kunst - kunsten at være menneske

*******************************************
http://www.youtube.com/watch?v=O3D-uZBxY1k

[siv]

Super godt Katrine