|
Her kan du læse Jesper Kirks artikel bragt i B.T. søndag den 03.12.2006.
OM AT VÆRE TOSSE – MEN IKKE TOSSE NOK!
Jeg er en ung fyr med diagnosen borderline, og vil godt fortælle Båndet om, at der desværre stadig flere unge, der får diagnosen Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse af borderlinekarakter. Det er en personlighedsforstyrrelse, og tidligere hed det grænsepsykotisk; fordi sygdommen placerer sig mellem det psykotiske og neurotiske.
Nogle gange kalder vi galgenhumoristisk os selv for »Psykiatriens Gøgeunge«. For vi er i psykiatrisystemets øjne krævende og besværlige, kværulerende og utaknemmelige. Ingen taler med os. Ingen forstår os. Ingen vil ha' os.
Der findes INGEN medicin mod borderline. Behandlingen er terapi, terapi og atter terapi. Terapi i mange år.
Med få ord kan man beskrive borderline som ikke at kunne rumme og integrere egne følelser. og hvis man tænker over det, så er det altså en voldsom mundfuld. Det man ikke kan rumme, bliver fortrængt. Eller kommer ud. På en eller anden facon, og mange skader sig selv, andre har misbrugsproblemer. Vi har en selvmordsrisiko på 10 pct. uden at det fylder forsiderne af aviserne. Mange af os bliver efterladt og overladt til os selv, fyldt med medicin, der giver enorme bivirkninger eller gør os afhængige. Vi får at vide, at vi »bare skal tage os sammen« og fyldes med fordomme om, at vi er manipulerende, splittende og besværlige. I mange kommuner og amter nægtes vi hjælp og får den kun, når vi i desperation ,forsøger at tage vores eget liv. Der tales mere og mere om os. Fordi vi bliver flere og flere. Men det er læger og ansatte, der taler om os. Det er deres ord, der fylder bøgerne. Ikke vore.
Men det er os, der hver dag mærker, at Borderline er en forfærdelig og ekstremt invaliderende lidelse, der skønsmæssigt rammer ca. 60.000 mennesker. Men vi kan få det bedre. Det kræver »bare« større viden, forståelse og åbenhed.
Det håber jeg at være med til med mit brev til B.T.-Båndet.
Venlig hilsen
Jesper Kirk Se den originale artikel fra BT-båndet her |
