Hovedmenu
Statistik
Medlemmer: 208Nyheder: 664
Weblinks: 742
Besøgende: 2856723
Besøgstæller
| Artikel fra B.T. den 03.12.2006 |
|
|
|
| mandag, 04 december 2006 | |
|
Her kan du læse formand Henriette B. Nielsens artikel der blev bragt i B.T. søndag den 03.12.2006. LIGE NU VIL JEG LEVE – OM EN TIME VIL JEG MÅSKE DØ
Jeg er rystet over din læges råd om at du kunne prøve at ryge hash! Du skal have en ordentlig behandling, og det kan du få nogle steder i Danmark, men langt fra alle vegne. Derfor må psykiatrien udvide behandlingstilbuddene. Det går fremad, men uendeligt langsomt Især for de tusinde af os der går med denne enorme, indvendige smerte hver eneste dag. Hver eneste time. Hvert eneste minut. Men der ER håb forude. Vi forventer en del af den behandlingsgaranti i psykiatrien der kommer i 2008 for børn/unge og 2010 også for voksne. Men det hjælper jo hverken dig (eller andre), der har behov for hjælpen lige nu. Mit råd til dig, er derfor at gå ind på Bordellineforeningens hjemmeside hurtigst muligt og få råd og søg svar på mange af de spørgsmål, du utvivlsomt går med. For det er uholdbart, at du skal gå og vente så lang tid på behandling. Og det er dybt forkasteligt, at du nærmest skal forsøge at begå selvmord for at få hjælp. Du fortjener en ordentligt behandling. I Borderlineforeningen (www.borderlineforeningen.dk) blev dannet i 2005, og vi har netop holdt første generalforsamling. Jeg blev formand, og vi har medlemmer fra. hele landet (der kommer ugentligt nye til), og de bruger vores forum på nettet hver eneste dag med utallige indlæg, spørgsmål, råd til andre i samme situation, litteraturhenvisninger, forslag og redskaber, der hjælper andre i samme situation. For tiden arbejder vi på at skabe lokalgrupper rundt om i landet og få startet »Borderlinien«; en telefonservice, bemandet med mennesker der selv har borderline. En døgnåben livslinie, der kan yde akut hjælp, når systemet holder fri. Flere selvmord og andre ulykkelige situationer er allerede blevet afværget ved hjælp af telefonisk kontakt og støtte fra foreningens medlemmer og med hjælp fra Politiet Derudover hjælper vi hinanden i sociale sager. Det koster mange penge, og vi har søgt og søger stadig midler til foreningen. Foreløbig har et medicinalfirma og Kim Larsen støttet os. Mange hilsener, Henriette B. Nielsen |
|
| Sidst opdateret ( søndag, 20 januar 2008 ) |
| < Forrige | Næste > |
|---|



