Fakta om personlighedsforstyrrelser
–herunder borderline

Kilde:http://www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/personforstyr.borderline.html

Fakta om personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser er udtalte forstyrrelser af personlighedsstrukturen, som ikke er en følge af organisk eller anden psykisk lidelse. Forstyrrelserne viser sig som regel allerede i barndommen eller senest i opvækstårene og varer livet igennem. De omfatter adskillige af personlighedens områder, specielt holdning, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne medfører unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der oftest går ud over personen selv eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne.

Personlighedsforstyrrelserne inddeles efter de dominerende adfærdstræk i otte underformer. De er kort karakteriseret i tabellen nedenfor (personlighedsforstyrrelser med diagnosenumre i henhold til ICD-10 og nogle karakteristiske træk). De personlighedsforstyrrede vil ofte have træk fra flere forskellige undergrupper på én gang.

TABEL

F60.0 Paranoid personlighedsstruktur
Overfølsomhed for nederlag og afvisning, mistroiskhed, stridbarhed, selvhenføringstendens

F60.1 Skizoid personlighedsstruktur
Nedsat evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt, indesluttethed

F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur
Manglende evne til at føle ansvar eller vise hensyn, erkende eller føle skyld, aggressivitet

F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur
F60.30 Impulsiv type
Impulsivitet med ustabile og letbevægelige følelser og humør
F60.31 Borderline type
Som 60.30 + usikker identitetsfølelse, tomhedsfølelse, tåler ikke at være alene

F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur
Dramatiserer, bruger overdrevne følelsesudtryk, let påvirkelige med overfladiske følelser og opmærksomhedssøgende adfærd

F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur
Overdreven ordenssans og samvittighedsfuldhed, perfektionisme,
pedantisk og stivsindet adfærd

F60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur
Ængstelighed, mindreværdsfølelse, overfølsomhed for kritik og afvisning

F60.7 Dependent personlighedsstruktur
Underordner sig, tager ingen selvstændige beslutninger, hjæpeløse når de står alene

Diagnosen er vanskelig at stille og kræver pålidelige oplysninger fra pårørende om hele personens livsforløb siden barndommen eller puberteten, for at man kan være sikker på, at tilstanden har været til stede igennem hele livet. Da det drejer sig om varige tilstande, som højst kan modereres gennem behandling, men ikke afhjælpes, skal man være varsom med at anvende diagnosen, idet den kan få en stemplende virkning.

Diagnosen borderline personlighedsstruktur er meget populær og anvendes ofte ukritisk, idet man forveksler en psykodynamisk borderline-struktur med ICD-10 diagnosen. Det gælder ikke mindst i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor man egentlig slet ikke kan bruge diagnosen, eftersom den først kan stilles flere år efter, at personen er kommet ud af puberteten. Først da kan man være sikker på, at der foreligger en vedvarende forstyrrelse af personlighedsstrukturen.

Hyppigheder, behandling og sociale konsekvenser

Hyppighed. Selv om man kan få indtryk af, at der findes mange personer med lidt specielle karaktertræk, er der næppe mere end et par procent med rigtig alvorlig, socialt invaliderende personlighedsforstyrrelse.

Behandling. Visse personlighedsforstyrrelser kan mildnes ved psykoterapi, evt. i gruppesammenhæng. I svære tilfælde kan medicinsk behandling undertiden hjælpe. Især har de nyere antidepressiva vist sig at være nyttige ved at kunne dæmpe impulser, angst og depression. Derimod anvendes de såkaldte benzodiazepiner kun i ringe grad pga. deres risiko for at fremkalde afhængighed og misbrug.

Sociale konsekvenser. Svær personlighedsforstyrrelse kan ofte være et betydeligt handikap i forbindelse med uddannelse eller arbejdsforhold. De udadrettede former fører til vanskeligheder i forhold til omgivelserne og bevirker, at den personlighedsforstyrrede hyppigt skifter arbejdsplads og til sidst måske opgiver eller opgives. De indadvendte eller ængstelige mennesker er på den anden side så nervøse, at de har svært ved at fungere selv i let belastede situationer. Man står derfor hyppigt i en situation, hvor den pågældende ikke kan have et arbejde, heller ikke fleksjob, men hvor det også kan være vanskeligt at opnå førtidspension. Hvis en sådan person gennem en årrække ikke har kunnet tilpasse sig eller fungere på arbejdsmarkedet, og behandlings- og revalideringsforsøg har været resultatløse, kan førtidspensionering tildeles.

Uddrag af fondens bog "De psykiatriske diagnoser" (1998) af Aksel Bertelsen og Povl Munk-Jørgensen

Fakta om Borderline

Borderline personlighedsforstyrrelse hedder egentlig emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type i ICD-10. Emotionel betyder følelsesmæssig. Der findes også en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, impulsiv type. I det følgende bruges betegnelsen borderline for emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type.

Borderline hører til gruppen af personlighedsforstyrrelser, der kan placeres mellem det, man tidligere kaldte neuroser og psykoser. Betegnelsen neurose findes ikke i ICD-10. Sygdommen er ikke beslægtet med den velkendte psykiatriske sygdom skizofreni og heller ikke med stemningslidelserne mani og depression. Personer med borderline har også problemer i forholdet til andre mennesker, men deres problemer består i mange skiftende og ofte intense forhold til andre. Desuden har de problemer med humørsvingninger og et stærkt følelsespres. De oplever ofte en stærk gensidig afhængighed af venner og familie, men er sårbare over for konflikter og skuffede forventninger, der på meget kort tid kan medføre dramatiske skift fra stort engagement til kraftig afstandstagen over for andre.

Borderline personlighedsforstyrrelse

For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at de skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:
1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
2. Stridbarhed, især når personen møder modstand
3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
4. Manglende udholdenhed
5. Ustabilt og lunefuldt humør

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:
1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse
2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre
3. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
4. Tendens til selvdestruktivitet
5. Kronisk tomhedsfølelse

Borderline-typen skal altså opfylde begge typer kriterier. For både skizotypi og borderline gælder det, at sygdomstegnene ikke må skyldes misbrug eller andre påvirkninger af hjernen.

Årsager

Undersøgelserne af årsagerne til borderline personlighedsforstyrrelse har ikke været helt entydige. Den fremherskende teori om årsagen er, at sygdommen skyldes faktorer i opvæksten. Det underbygger man med, at personer med borderline ofte i deres barndom og ungdom har været udsat for fysisk og psykisk overlast. Det kan være seksuelt misbrug, omsorgssvigt, forældrenes misbrug eller adskillelse fra forældrene. Overordnet har familien været præget af konflikter.

Personer med borderline omtaler hyppigt deres forældre negativt. Undersøgelser har vist, at netop borderlinere er den gruppe blandt alle patientgrupper, der har det mest negative syn på deres forældre. Det hænger sandsynligvis også sammen med deres sort-hvide oplevelse af verden.

Nyere tvillingeundersøgelser tyder på, at arv spiller en vis rolle. Når den ene tvilling har borderline personlighedsforstyrrelse, har den anden det oftere, når tvillingerne er enæggede, end når de er tveæggede. Der er derimod meget lidt, der tyder på en arvelig sammenhæng mellem borderline og depression eller andre psykiske sygdomme. Personer med borderline og personer med depression har altså ikke et fælles arveanlæg. Mange med borderline får depressioner, hvilket førte til, at man i en årrække fejlagtigt opfattede forstyrrelsen som en af stemningslidelserne. Der er snarere tale om, at borderline i sig selv medfører depression eller depressionslignende tilstande. Depressioner hos borderline-personer har ofte deres eget særpræg og kan tit skelnes fra de egentlige depressioner. Det har desuden været foreslået, at borderline skyldtes hjerneskade eller en fejlfunktion ved hjernen. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på.

Hyppighed

Undersøgelser har vist, at borderline personlighedsstruktur forekommer i mange forskellige kulturer. Der er ingen sikre undersøgelser af hyppigheden, men sygdommen angives at være til stede hos 1-2% af befolkningen og er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd.

Nogle mener, at borderline er mere almindelig nu end tidligere, fordi der i det moderne samfund mangler ‘indvielsesceremonier’ og traditioner. Det overlades til den enkelte at forme sin voksenidentitet med meget lidt hjælp og støtte fra omgivelserne. Overgangen mellem barndom og voksenliv er blevet meget lang, og udviklingen af voksenidentiteten foregår adskillige år efter, at man biologisk set er blevet voksen. Der er således en lang overgangsfase, hvor identiteten er mere eller mindre flydende. At mange med borderline oplever en bedring med årene, afspejler den modning, deres personlighed efterhånden gennemgår.

Amerikanske psykiatere har angivet, at antallet af personer med klassiske neuroser er faldet, mens antallet af personer med problemer med tilpasning, utilfredshed og selvopfattelse som fx borderline er steget. Dette begrundes med den udvikling, det amerikanske samfund har undergået. I begyndelsen af det 20. århundrede var samfundet præget af streng victoriansk moral. Man skulle være disciplineret, sparsommelig, arbejdsom, dydig, selvstændig og have kontrol over sig selv. Dengang var det de indre værdier, man lagde vægt på. Det amerikanske samfund af i dag er præget af nogle lidt andre værdinormer. Stort forbrug og hurtig behovstilfredsstillelse sættes højt, ligesom omskiftelighed, overfladiskhed og evnen til at tage sig godt ud. Disse karaktertræk ses i forstærket form hos personer med borderline. Man kan derfor sige, at samfundsudviklingen fremelsker borderlinetræk og dermed gør denne type sygdom mere udbredt.

Symptomer
Som nævnt er borderline personlighedsforstyrrelse en undergruppe af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse i ICD 10-diagnose-systemet. Den korrekte betegnelse for borderline personlighedsforstyrrelse er emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type. Den anden undergruppe hedder emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type. De to personlighedsforstyrrelser ligner meget hinanden. Borderlinetypen er en lidt alvorligere psykisk sygdom end den impulsive type, idet borderline-personerne ud over impulsivitet også har identitetsusikkerhed og intense og kortvarige forhold til andre mennesker. Generelt klarer personer af den impulsive type sig derfor bedre. I det følgende beskrives borderline-typen af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

Borderline-personer benytter såkaldte primitive forsvarsmekanismer: splitting, idealisering, devaluering, projektion, projektiv identifikation mv. Kendskab til mekanismerne er vigtig for forståelsen af borderline-personers øvrige symptomer.

Uddrag af fondens bog "Skizotypi og borderline" (2003) af Peter Handest, Lennart Jansson og Jan Nielsen