Menu Content/Inhalt
Til forsiden arrow Vedtægter
Vedtægter PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kim Futtrup Petersen   
fredag, 13 oktober 2006

Vedtægter for Borderlineforeningen


Vedtaget på generalforsamlingen 11/11 2006

§1 Navn
Stk. 1. Foreningens navn er: Borderlineforeningen.

§2 Formål
Foreningens formål er at virke som landsdækkende patientforening for mennesker med personlighedsforstyrrelser, med ved at varetage deres interesser og at øge kendskabet til og viden om personlighedsforstyrrelser og behandlingen af disse.

Patientforeningen skal bl.a. medvirke til:

Stk. 1. At udøve oplysende, rådgivende og undervisende virksomhed – både i forhold til socialforvaltninger, arbejdsmarkedet og hele det psykiatriske område.
Stk. 2. At igangsætte og opretholde initiativer, der kan støtte og hjælpe mennesker med personlighedsforstyrrelser og vore pårørende.
Stk. 3. At bedre de sociale forhold for mennesker med personlighedsforstyrrelser – at få afskaffet den lave kontanthjælpsydelse til unge med personlighedsforstyrrelses diagnoser.
Stk. 4. At bedre og øge psykiatriens ambitioner omkring de behandlingsmæssige forhold for mennesker med personlighedsforstyrrelser.
Stk. 5. At varetage fælles interesser over for myndighederne og offentligheden.
Stk. 6. At yde støtte og hjælp til de enkelte medlemmer, som har problemer i forhold både behandlingstilbud, sociale tiltag og personlige problemer.
Stk. 7. At støtte forskning og udvikling af behandlingen til mennesker med personlighedsforstyrrelser.

§3 Medlemskab
Stk. 1. Som medlemmer optages enhver som er interesseret i for foreningens formål.
Stk. 2. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. Medlemmet får derefter tilsendt vedtægterne.
Stk. 3. Udmeldelse skal ske ved skriftlig henvendelse til Borderlineforeningen med virkning fra foreningens modtagelse af udmeldelsen. Der sker ikke refusion af indbetalt kontingent ved udmeldelse.
Stk. 4. Der opkræves ikke kontingent af unge på den lave kontanthjælpsydelse samt unge der lever af alm. S:U.
Stk. 5. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet for indeværende regnskabsår skal betales senest d. 1. februar.
stk.6. Det er muligt at ekskludere medlemmer, som optræder illoyalt overfor
foreningen eller dennes formål. Eller som chikanerer medlemmer af
Borderlineforeningen. En eksklusion kan påtales overfor bestyrelsen. En
eksklusion kan kun ske når der er 2/3 flertal i bestyrelsen for denne.

§4 Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt. Der indkaldes skriftligt med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsorden samt regnskab for det forgangne år..
Stk. 3 Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, som har betalt gyldigt kontingent en måned før generalforsamlingen. Der kan stemmes ved fuldmagt. Hvert medlem kan højst medbringe fuldmagt fra to andre medlemmer. Fuldmagten skal være skriftlig. Der er desuden mulighed for at afgive sin stemme ved fremsendelse af anbefalet brev til foreningens kontor senest 8 dage før generalforsamlingen. Stemmesedlen skal være personligt underskrevet og medlemsnummeret fremgå. Ligeledes er det muligt at stemme elektronisk med angivelse af navn og medlemsnummer senest 8 dage før generalforsamlingen.

Det er muligt at brevstemme enten elektronisk pr. e-mail ved oplysning af medlemsnummer eller pr brevpost. Medlemsnummeret oplyses ved indmeldelse i Borderlineforeningen. på medlemmer til bestyrelsen og ligeledes kan man lade sig opstille til bestyrelsen på selve dagen, hvis der ikke er det ifølge vedtægterne fornødne antal opstillede til bestyrelsen, kan man opstille på selve dagen.
Medlemmer der ønsker at lade sig opstille, skal give meddele dette til bestyrelsen 3 uger inden generalforsamlingen finder sted.
Opstillingen modtages både med elektronisk post eller alm. Brev

Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Godkendelse af dagsordenen
4. Valg af stemmetællere
5. Formandens beretning
6. Regnskabsaflæggelse
7. Behandling af indkomne forslag
8. Fastsættelse af kontingent
9. Godkendelse af budget for kommende regnskabsår
10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter
11. Valg af ekstern revisor
12. Eventuelt

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes skriftligt til formandskabet mindst 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent.
Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med et simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.
Stk. 8
Halvdelen er bestyrelsen er på valg i lige år. Den anden halvdel i ulige år. Dette sorteret efter efternavn startende fra begyndelsen af alfabetet.


§5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for bestyrelsen. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest seks uger efter, at anmodningen er kommet bestyrelsen i hænde.
Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§6 Foreningens daglige ledelse.
Stk. 1. Foreningens ledelse udgøres af bestyrelsen. Bestyrelsen består af 2 formænd eller en formand og en næstformand, en sekretær, en kasserer, samt mindst 3 menige medlemmer – der skal være mindst 2 suppleanter.
Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Valgbare til bestyrelsen er kun foreningens medlemmer.
Stk. 3. Hver valgperiode er på 2 år
Stk. 4. Suppleanter, der indtræder i bestyrelsen, overtager det udtrædende medlems anciennitet og afgår det år, hvor det udtrædende medlem skulle være afgået.
Stk. 5. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 6. Alle tillidsposter gælder for hele valgperioden.
Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper.
Stk. 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstede.

§7
Stk. 1
Foreningens ledelse udgøres af bestyrelsen. Bestyrelsen består af 2 formænd eller en formand og en næstformand, en sekretær, en kasserer samt mindst 3 menige medlemmer og op til 10 medlemmer. Der skal være mindst 2 suppleanter.

Sidst opdateret ( mandag, 09 februar 2009 )