At takle selvskade PDF Udskriv E-mail
mandag, 13 august 2007

Selvskade/cutting:

Nogle skærer - for at passe på sig selv, og det hjælper ikke at forhindre vedkommende i at bruge det eneste middel, man har erfaring for virker - nemlig at skære i sig selv, når der opleves enorme indre ambivalente følelser eller der vækkes gamle indgroede og stærke følelser af f.eks. svigt, selvhad eller magtesløshed og opgivenhed - der skal kunne sættes andre handlemønstre ind i stedet der virker lige så godt, for at kunne stoppe selvskadende adfærd. Selvskadende adfærd er et stumt sprog - og der skal oparbejdes tillid til at man selv og andre kan rumme alt det kaos man har indeni og det tager tid... men det hjælper f.eks. på nogle om man forsøger udtrykke sig også anderledes, vha. fysiske aktiviteter, at digte, at male, at skrive/tale med andre der helst skulle vise sig godt at kunne rumme det (vedkommende ofte selv har svært ved at rumme)..

Hvis du som pårørende eller behandler møder et menneske, der har skåret sig, så PRØV at:

Praktisk:

·          Undgå panik når du ser skaden.  

 ·          Hjælp med at rense og behandle såret bedst muligt - eller søg nogen der kan  

·          Undgå FOR MEGET opmærksomhed omkring det visuelle (såret) – det handler om mere og andet end det..    

Støttende:  

·          Spørg ind til følelserne, tankerne - hvad der lå bag, forsøg at få vedkommende til at sætte lidt ord på - på den måde og i det omfang vedkommende magter... eller bring fokus på en anden udtryksform som vedkommende magter, f.eks. at skrive, digte, tegne, male eller andet.. (nogle formår faktisk også bedre på et senere tidspunkt at kunne sætte ord på og er det tilfældet, så vis og forklar at du også vil være der senere – til at lytte og har interesse i vedkommende.) ´                                         

·          Forhold dig til hvad vedkommende prøver at fortælle dig uden at virke dømmende eller bedrevidende, med den bagage vedkommende har, er det reelt for vedkommende hvordan og hvor stærkt han/hun oplever/føler/tænker det...   

·          Lad være med at give vedkommende mere skyldfølelse end han/hun allerede har - det hjælper ikke, heller ikke selvom du evt. selv er skræmt af hvad vedkommende har gjort/gør ved sig selv.  

·          Forsøg at lade være med at provokere vedkommende eller komme med løftede pegefingre… 

·          Vedkommende kan have svært ved at se noget positivt overhovedet ved noget som helst – at bringe fokus på nogle af de positive aspekter vedkommende OGSÅ har i livet – kan være risikabelt for nogle, men samtidig en hjælp for andre.. 

·          Vis at du vil og magter at være der og kan rumme vedkommende – eller find nogen som kan, hvis det ikke er dig muligt – respekter vedkommendes grænser for så vidt muligt og sørg for at du kender dine egne grænser – oplys evt. og forklar klart og tydeligt hvor meget du kan og vil være der. Samt sørg for så vidt muligt at holde dine egne følelser og formodninger adskilte fra vedkommendes.

·          Aftal evt. et kodeord, som vedkommende kan sige/sms’e hvis den er gal, da ord kan være begrænsede og hjælpen svær at bede om – af frygt for afvisning.  

·          Hjælp vedkommende til måske ikke ligefrem at stoppe med selvskade - for det er praktisk taget umuligt - uden at kunne sætte andet i stedet, men hjælp evt. med til at mindske skaderne - så de ikke bliver for omfattende - evt forsøge ikke skære så dybt og/eller fjerne foretrukne redskaber fra rækkevidden, samt evt. foreslå andre knap så farlige handlemåder - elastikker om håndledene man svipser, eller at knuge isterninger osv. (det er ikke givet at det virker, men er værd at prøve - også selv om det evt. kun virker 1 ud af 10 gange..)  

·          Hjælp vedkommende med at opsøge professionel hjælp, hvis vedkommende ikke allerede har, da der ofte er mange ting stadfæstet på et meget tidligere tidspunkt, som skal bearbejdes i samarbejde med en professionel før end det bliver bedre...  

·          Støt vedkommende i et evt. terapiforløb eller anden behandling og hjælp og samarbejd evt. med behandlere (el. andre behandlere) for bedre forståelse hele vejen rundt.. 

·          Søg informationer evt. fra andre eller generelt til de spørgsmål du ikke på nuværende tidspunkt kan få svar på - dermed mindskes din egen magtesløshed og afmagt.

Selvskade og selvmordsforsøg er 2 vidt forskellige ting - og hvis det er svært at skelne, så spørg til hensigten; var hensigten at få ro på, lige nu og her? - eller var hensigten at forevigt dø?

- DET KAN BLIVE BEDRE - det tager blot tid... - så forsøg at have og vise tålmodighed og forståelse...

Se mere info her om: Om selvskade/selvmord  

Linda ~ forhåbentlig for good x-cutter...


9 GODE RÅD til pårørende
Landsforeningen Bedre Psykiatris rådgivere har samlet 9 GODE RÅD for pårørende til psykisk syge, som kan læses her.

-  og hvis du som pårørende eller psykisk syg har brug for nogen at tale med - er der her numre til forskellige organisationers telefonrådgivninger:

TelefonRÅDGIVNINGER  

 

 
< Forrige   Næste >
Valid XHTML and CSS.