|
Herunder giver vi en række råd til pårørende, så livet sammen med den borderline-lidende (for)bliver frugtbart og udviklende. Vi har ligeledes oprettet et forum for pårørende, som du/I kan tilmeldes via nedenstående link.
Gode råd til pårørende: I Borderlineforeningen bliver vi ofte kontaktet af pårørende, som føler det hårdt at forholde sig til, rumme, eller forstå deres datter/søn/ven med borderline personlighedsforstyrrelse.Ofte sidder de pårørende med en følelse af magtesløshed, skyld og fortvivlelse. Mange ønsker at hjælpe sin kære, og gøre en positiv forskel for vedkommende. Det kan være svært, da borderline er en kompleks lidelse, som end ikke borderlineren selv altid forstår.Så lad os give jer nogle gode råd, som kommer både dig som pårørende og din kære til gode.Erkend at du har en syg pårørende, og hold fast i dit forhold til vedkommende. Du er ikke - og skal ikke være - behandler, psykiater, sagsbehandler, kontaktperson eller lignende. Du er mor, far, ven eller anden tæt relation til den borderline-lidende, og det er vigtigt at bibeholde denne relation.Vær villig til at lytte og acceptere, at vedkommende har det som hun/han beskriver det for dig. Følelser mærkes langt voldsommere for mennesker med borderline, end hos andre mennesker. Lav et realitetstjek en gang i mellem, hvis du føler, at du bliver revet meget med i den borderline-lidendes fortællinger og oplevede historier. Prøv at blive i dig selv, og rumme vedkommendes tilstand. Sørg for, at have nogen at snakke med selv. Brug dit eget netværk eller skab dig et netværk - herunder kontakt til pårørendegrupper o.l.Smed mens jernet er KOLDT! Dvs. lad være med at konfrontere MENS det hele står på gloende pæle. Forsøg at vende tingene med vedkommende, når der er faldet ro på tingene - eventuelt til næste dag. En god nats søvn, kan ændre meget for den borderline-lidende. Respekter vedkommendes syn på verden – du behøver ikke at lades som om du forstår. Bare du lytter og respekterer, at det er sådan det er p.t. Samarbejd gerne med vedkommendes behandlingssted og kontaktpersoner. Bed gerne om en pårørendesamtale. Det kan måske lette dig lidt, og du får mulighed for at stille eventuelle spørgsmål.d dem. Støt for så vidt muligt vedkommende, i den mest hensigtsmæssige adfærd. Anerkend vedkommende når du oplever, at hun/han klarer tingene på givende og berigende måder.Sæt grænser hvis du føler dig krænket eller 'overfaldet'. Grænser kan godt sættes på en god og samtidig ligefrem måde.
Psykiatrifonden bogpræsentation nr. 0050 - for pårørende Råd og vejledning til pårørende, til mennesker med psykisk sygdom.Psykiatrifondens forlag citat:
Hver femte dansker kommer i løbet af sit liv i kontakt med det psykiatriske system. Derfor vil de fleste på et tidspunkt opleve at blive pårørende at et menneske tæt på udvikler en psykisk sygdom.
Det er svært at stå på sidelinjen. Hvordan kan man hjælpe og bidrage til behandling og bedring? Hvordan kan man tage ansvar uden at umyndiggøre? Hvordan kan man passe på sig selv på familien og børnene?
Bogen giver råd og vejledning til pårørende skrevet af førende fagfolk: Om krisehåndtering, psykiske reaktioner, mødet med psykiatrien, indlæggelse, og om hvordan man kan tale med børnene mv.
I bogen kan man også hente råd om en række sygdomme, bl.a. depression, ADHD, skizofreni og misbrug. Og en række pårørende fortæller levende og nært deres egen historie.
Ved spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at skrive til os. Se under punktet "Kontakt" - for telefonnumre, e-mailadresser, samt træffetider.
BPD Family - videoer og info for familien - på engelsk
og den store her på Borderlineforeningen.dk
| | "Kvinder der elsker for meget" med forfatter Heidi Korsgaard 1. del Med personlige erfaringer med parforhold og forfatter til bogen: Når kærligheden kammer over | | Se også om bogen; "Når kærligheden kammer over" under Litteratur her! | "Kvinder der elsker for meget" med forfatter Heidi Korsgaard 2. del |
Se f.eks. | | 9 GODE RÅD til pårørende Landsforeningen Bedre Psykiatris rådgivere har samlet 9 GODE RÅD for pårørende til psykisk syge, som kan læses her. |
BEDRE PSYKIATRIs telefonrådgivning til pårørende Bedre Psykiatri er en pårørendeforening for pårørende til sindslidende med egen telefonrådgivning Bedre Psykiatri Pårørendeforening til sindslidende
Bogen: - om at være pårørende til mennesker med borderline eller psykopati – af Pia Skadhede - Læs mere om bogen her! + Tema i Psykiatri-information fra Psykiatrifonden om personlighedsforstyrrelser: Pårørende til psykopati og borderline 1. Pårørende til psykopati og borderline 2. (atiklen er delt i to og er i pdf-format) Af Pia Skadhede
| Forældrelinien - fra girltalk.dk Mange teenagere i Danmark er ensomme, lider af dårligt selvværd eller gør skade på sig selv. Det kan være svært at rumme den smerte, som det forvolder at se sit barn mistrives, og man oplever ofte at stå magtesløs over for problemerne. |
Sang med Sissel Kyrkjebo - Tekst af Bjørn Eidsvåg
Giv mig ikke.
Giv mig ikke din styrke, men vær stærk, så jeg kan finde min. Giv mig ikke din visdom, Men fortæl, hvor den har kilden sin. Giv mig ikke dit liv,
men lev, Så jeg kan leve mit. Giv mig ikke din kærlighed,
men elsk mit hjerte frit. Giv mig ikke din glæde, Men vær glad, når jeg kan finde min.
Tag gerne fra mig min smerte, men gør den ikke til din. (Bjørn Eidsvåg er norsk sangskriver og præst og har bl.a. arbejdet på Lier Psykiatriske Sykehus i Norge.)
Selvskade/cutting:Nogle skærer - for at passe på sig selv, og det hjælper ikke at forhindre vedkommende i at bruge det eneste middel, vedkommende har erfaring for virker. Nemlig at skære i sig selv, når der opleves enorme indre ambivalente følelser eller der vækkes gamle indgroede og stærke følelser af f.eks. svigt, overgreb eller manglende anerkendelse. Selvskadende adfærd er et stumt sprog - og der skal oparbejdes tillid til at man kan rumme alt det kaos, der foregår indeni. Det tager tid... men det hjælper NOGEN at fx. digte, at male, at skrive, bevæge sig fysisk o.s.v. Hvis du som pårørende eller behandler møder et menneske, der har skåret sig, så PRØV at: · Undgå panik når du ser skaden. · Hjælp med at rense og behandle såret bedst muligt - eller søg nogen der kan. · Undgå FOR MEGET opmærksomhed omkring det. · Lad være med at give vedkommende mere skyldfølelse end han/hun allerede har - det hjælper ikke, heller ikke selvom du evt. selv er skræmt af hvad vedkommende har gjort/gør ved sig selv. · Forsøg at lade være med at provokere vedkommende, eller komme med løftede pegefingre. · Vis at du vil og magter, at være der og kan rumme vedkommende – eller find nogen som kan. Respekter vedkommendes grænser, for så vidt muligt, og sørg for at du kender dine egne grænser i.f.t. oplevelsen. Forsøg at holde dine egne følelser og formodninger adskilte fra vedkommendes. · Aftal evt. et kodeord, som vedkommende kan sige/sms’e hvis den er helt gal. · i Hjælp evt. vedkommende med at mindske skaderne - så de ikke bliver for omfattende. Fx ved ubemærket, at fjerne farlige redskaber samt evt. foreslå andre knap så farlige handlemåder - såsom elastikker om håndledene man svipser med, eller at knuge isterninger. (det er ikke givet at det virker, men er værd at prøve, også selv om det evt. kun virker 1 ud af 10 gange..) · Hjælp vedkommende med at opsøge professionel hjælp, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det. Kontakt nærmeste psykiatriske skadestue fx. · Søg informationer fra andre eller få stillet de spørgsmål, du ikke på nuværende tidspunkt har fået stillet - dermed mindskes din egen magtesløshed og afmagt i sådanne situationer. Selvskade og selvmordsforsøg er to vidt forskellige ting. Og hvis det er svært at skelne, så spørg til hensigten; var hensigten at få ro på, lige nu og her? Eller var hensigten at ende tilværelsen? - DET KAN BLIVE BEDRE - det tager bare tid... - så forsøg at have, samt vise, tålmodighed og forståelse. Se mere info herom: Om selvskade/selvmord
Ps: Selvskade kan være meget andet end cutting - det kan være at brænde sig selv på kroppe, slå på sig selv, bide sig selv m.m. Men HUSK: det handler ikke om det fysiske og synlige - men om følelserne bag!
Yderligere info fra Borderlineforeningens website:
|